Syn af trailer

En trailer skal ikke til periodisk syn med mindre den har en Tempo-100 Danmark godkendelse. I det tilfælde får du en indkaldelse fra Færdselsstyrelsen. Hvis du har købt en trailer og er i tvivl om, hvornår den skal til syn finder du svaret på denne side.

Hvornår skal min trailer til syn?

Trailere skal som udgangspunkt ikke til periodisk syn som biler. De skal kun til syn ved ejerskifte, import eller ændringer i registreringen, hvis der f.eks. er foretaget konstruktive ændringer eller ændringer i totalvægten.

Har du købt en trailer og er i tvivl om, hvornår den skal til syn, afhænger det af, hvornår den er indregistreret første gang:

  • For under 5 år siden: Traileren skal ikke synes ved omregistrering.
  • Mellem 5 og 10 år siden: Traileren skal synes, hvis det er mere end to år siden sidste syn.
  • For over 10 år siden: Traileren skal synes, hvis det er mere end et år siden sidste syn.

Spørg i din lokale Applus+ Bilsyn hvis du vil vide mere om reglerne.

Syn ved ejerskifte

Hvis du køber et brugt køretøj som har været afmeldt i Motorregisteret i mere end et år, skal det altid fremstilles til syn.

Er et køretøj indkaldt til periodisk syn ved ejerskifte, vil den seneste frist for syn fremgå af ejerskiftekvitteringen fra Motorregistret. Fristen for syn forlænges ikke ved ejerskifte. Du kan ikke ejerskifte et køretøj, hvis synsfristen er overskredet.

Kan jeg køre 100 km/t med min trailer?

Trailere kan få en Tempo-100 Danmark godkendelse. Så kan du køre 100 km/t. på motorvej mod de normalt 80 km/t.

Der kan gælde forskellige regler for det trækkende køretøj og trailereren.

Skal min campingvogn til syn?

En campingvogn skal ikke til periodisk syn medmindre den har en Tempo-100 Danmark godkendelse.

I det tilfælde får du en indkaldelse fra Færdselsstyrelsen. 

Forårsklar: 7 tips til at holde din trailer i topform

Få synsmandens gode råd til en problemfri opstart af trailer-sæsonen.

Vi passer godt på vores biler, men mange glemmer den trofaste hjælper, der år efter år tager slæbet til genbrugspladsen.

Hvad kontrolleres ved syn af en trailer?

Her er der fokus på trafiksikkerhed ligesom ved et periodisk bilsyn, hvor det kontrolleres om traileren er i lovlig stand.

Hvad skal jeg tjekke, før jeg kører traileren til syn?

Tjek at stelnummeret er til at se på traileren. Ligesom ved almindeligt periodisk syn er det en god ide at tjekke nedenstående før du møder op til syn:

  • Virker tilkoblings-systemet som det skal?
  • Virker håndbremsen og de almindelige bremser?
  • Er reflekserne i orden?
  • Virker alle lygter?
  • Er alt fastgjort til undervognen – f.eks. ladkasse og ledninger mv.?
  • Er dækmønstret i orden – min. 1,6 mm?

Hvad koster syn af trailer?

Du kan altid finde priser på alle typer af syn af alle typer køretøjer, som din nærmeste Applus+ Bilsyn tilbyder.

Her kan du også se priser på Tempo-100 Danmark godkendelse og fornyelse.

Vi anbefaler, at du bestiller tid til alle former for syn og attester.