Rustbeskyttelse inkl. garanti

Det danske klima med høj luftfugtighed, regn og vejsalt om vinteren er hård ved din bil. Applus+ Bilsyn anbefaler i lighed med Teknologisk Institut og fabrikanterne af de førende bilmærker i Danmark, at alle nye biler rustbeskyttes fra ny for at forlænge bilens levetid. Det er både bedre og billigere at forebygge end at reparere for rust.

Skal jeg rustbeskytte min bil?

Det er et spørgsmål vi får ofte fra vores kunder, når de kommer til bilsyn. Derfor har vi indført en gratis rustkontrol af bilen.

Er du i tvivl om, hvilken behandling din bil har brug for, er du altid velkommen til at kigge forbi en Applus+ synshal. Efter gennemgang af bilen får du rådgivning om, hvilken rustbehandling, du bør vælge. Ønsker du en rapport med hjem, kan du vælge en RustAttest, som koster 199 kr. i forbindelse med bilsyn eller 399 kr. uden bilsyn.

Generelt anbefaler vi, at du giver din bil en 2-lags behandling, når du booker online uden at have fået uvildig rådgivning i synshallen.

Hvor kan jeg få lavet rustbeskyttelse og undervognsbehandling?

Hos Applus+ Bilsyn kan du indlevere og afhente din bil til rustbeskyttelse og undervognsbehandling i de fleste Applus+ synshaller over hele Danmark.

Vi rustbehandler ikke din bil i synshallen på grund af de høje miljøkrav som myndighederne stiller. I stedet transporterer vi bilen til lokale kvalitetsleverandører inden for rustbeskyttelse.

Hvor lang tid skal jeg undvære min bil?

Du skal aflevere bilen inden kl. 9.00 og kan afhente den næste hverdag efter kl. 14.30. Om fredagen skal bilen hentes mellem kl. 12.00 og 14.00.
Du vil få tilsendt en e-mail med alle relevante informationer, når du har booket tid.

Hvordan foregår tidsbestilling og betaling?

Alt afhængig af hvilken behandling du ønsker din bil skal have, er der forskellige priser. Bemærk at pengene ikke trækkes, før du får bilen udleveret i synshallen efter endt rustbehandling. Din betaling sker direkte til Autodo, som Applus+ Bilsyn samarbejder med.

Hvad skal jeg have med, når jeg afleverer bilen?

Når du indleverer din bil til undervognsbehandling, skal du afleverer dine bilnøgler i synshallen, så vi kan flytte bilen.

Anbefalinger til rustbeskyttelse

  • Rustbeskyttelse kan udføres året rundt, og det er aldrig for sent at rustbeskytte bilen
     
  • Især mindre nye biler under 100.000 kr. kan have brug for rustbeskyttelse, idet disse biler typisk får en mere sparsom rustbeskyttelse fra fabrikkens side
     
  • Galvaniseret biler kan også ruste og kan have brug for rustbeskyttelse
     
  • Rustbeskyttelse forlænger levetiden på bilen samt på de mekaniske komponenter, såsom bremserør og bærearme
     
  • Køber du en brugt bil, så lad en uvildig fagmand vurdere om bilen trænger til rustbeskyttelse
     
  • Bilen ruster året rundt på grund af fugt og kondens – salt bedrager til ca. 25 % af rusten
     
  • Vi anbefaler, at du vælger at få rustbeskyttet din bil hos en leverandør, der lever op til de gældende miljøkrav, og som regelmæssigt bliver kontrolleret af Teknologisk Institut.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg får bilen tilbage?

Når du henter bilen hos Applus+ Bilsyn, får du råd og vejledning til, hvad du skal være opmærksom på efterfølgende. Vi anbefaler, at du:

  • Undgår at parkere i egen indkørsel de første 2-3 dage, da der kan forekomme dryp af rustbeskyttelsesmiddel fra hulrum, døre og klapper.
  • De første par dage lige sikrer dig, at der ikke er rustbeskyttelsesmiddel ved døre og klapper.
    Du kan tørre rustbeskyttelsesmidlet af med den udleverede klud.
  • Venter 2-3 uger med at køre bilen i vaskehallen eller vasker den selv. Bilen leveres nyvasket fra sprøjtecentret.
  • Fravælger undervognsskyl, når du fremadrettet kører din bil i vaskehallen, da det kan beskadige undervogns- og rustbehandlingen.

Hvem er Autodo.dk

Autodo er en uafhængig leverandør af rustbeskyttelse, der arbejder sammen med autoriserede rustbeskyttelsescentre som Pava og SUVO. 

Autodo gør det nemt og sikkert at få rustbeskyttet bilen, og deres netværk tilbyder rustbeskyttelse, uanset hvor du bor i landet.

Vi er i fuld gang med at udgive vores nye hjemmeside. Det betyder, at du kan opleve forstyrrelser under dit besøg. Vores online booking er ikke berørt, så du kan booke tid til dit syn i vores webbooking.

Vi glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside.