Campingvogne, autocampere, campingbiler og forskellige typer af trailere over 750 kg. kan få en Tempo-100 Danmark godkendelse. Med godkendelsen kan du køre 100 km/t. på motorvej mod de normalt 80 km/t. Du skal være opmærksom på, at der kan gælde forskellige regler for det trækkende køretøj samt trailer/campingvogn alt efter, hvad du ønsker en Tempo-100 godkendelse til.
Inden du kører din campingvogn eller trailer til Tempo-100 godkendelse, kan du med fordel selv kontrollere følgende:
Har du en trailer med et samlet akseltryk over 3.500 kg., kan den ikke få en dansk Tempo-100 godkendelse.
Bilens vægt skal som minimum svare til campingvognens eller trailerens tilladte akseltryk.
Samtidig skal campingvognen eller traileren have bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling.
Er din campingvogns eller trailers totalvægt f.eks. 1.500 kg, kræver det et køretøj med en køreklar vægt (egenvægten + drivmidler og fører) på 1.500 kg.
Til Tempo-100 godkendelsen i synshal udregner vi køretøjets køreklare vægt, som en del af godkendelsen.
Campingvogne eller trailere over 750 kg med en dansk Tempo-100 godkendelse skal til periodisk syn hvert andet år.
Den danske Tempo-100 godkendelsesattest skal fornys i forbindelse med det periodiske syn.
Skal din båd- eller havetrailer under 750 kg. godkendes til Tempo 100 Danmark, skal du være opmærksom på nedenstående.
Hvad skal din bil veje?
Mindre trailere, som typisk er uden bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling, med en total vægt på 500 kg., vil kræve et trækkende køretøj med en køreklar vægt på 1.667 kg.
Hvad skal du være opmærksom på inden godkendelsen?
Hvor ofte skal traileren til periode syn?
Trailere der vejer under 750 kg. skal ikke til periode syn.
Fornyelse
Trailere med en vægt under 750 kg. skal ikke til periodisk syn og dermed skal Tempo-100 godkendelsen ikke fornyes. Bemærk, at hvis traileren kommer til syn igen, f.eks. ved ejerskifte, skal den danske Tempo-100 godkendelse fornyes.
Fornyelse af Tempo-100 Danmark koster 420 kr. og inkluderer ikke synet i forbindelse med fornyelsen.
Store campingbiler på mellem 3.501 kg. og 7.500 kg., som ønskes godkendt til Tempo-100 kørsel i Danmark, skal til registreringssyn for at få godkendelse til at køre 100 km/t på motorveje og 80 km/t på landevej og motortrafikvej.
For at få Tempo-100 godkendelsen ved syn skal campingbilen opfylde følgende betingelser:
Veterankøretøjer kan ikke godkendes til Tempo-100 kørsel.
Den vigtigste forskel på de to typer Tempo-100 er, at Tempo-100 Danmark forudsætter, at man periodesyner køretøjet hvert andet år for at beholde Tempo-100 godkendelsen. Husk at du altid skal have Tempo-100 godkendelsesattesten med i bilen, når du kører med et Tempo-100 Danmark godkendt køretøj.
Afmelding af Tempo-100 godkendelsen kan enten foretages i forbindelse med et registreringssyn eller ved henvendelse til SKATs motorekspeditioner.
Sker afmeldingen i forbindelse med et syn, kontrollerer synsmedarbejderen, at det danske Tempo-100-mærkat er fjernet inden afmeldingen.
Sker afmeldingen ved henvendelse til SKAT, skal ejeren selv sørge for, at Tempo-100 mærket fjernes fra påhængskøretøjet. Afmelding af tilladelsen ”Tempo-100” i DMR bevirker, at påhængskøretøjet ikke længere indkaldes til periodisk syn, og de særlige krav til dækkenes alder og hastighedsmærkning er derfor ikke længere gældende for påhængskøretøjet.
Uanset hvilket køretøj, som du ønsker at afmelde din Tempo-100 til, så anbefaler vi, at du kører forbi din lokale synshal, så de kan hjælpe dig.
Prisen for Tempo-100 Danmark godkendelsen inkluderer ikke synet i forbindelse med godkendelsen eller fornyelsen. Du får Tempo-100 mærkatet med det samme.
Du kan altid finde priser på alle typer af syn af alle typer køretøjer, som din nærmeste Applus+ Bilsyn tilbyder.
Vi anbefaler, at du bestiller tid til Tempo-100 godkendelse.
Høje Taastrup Boulevard 23, 2 th.
2630 Taastrup
CVR nr. 28312725