Miljøzonemærker - Frankrig

Går turen til Frankrig? Mange franske storbyer har miljøzoner, herunder Paris. Det betyder, at man kun må køre i disse byområder, hvis ens bil opfylder en række krav med hensyn til forurening. Med et miljømærke ”Crit’Air”  i forruden undgår du at få en bøde på mellem 68 og 375 €. 

Hvad er kravet til at få et fransk miljømærke?

Der findes i dag 6 typer franske miljømærker. Miljøzonerne gælder for alle køretøjer uanset brændstoftype, og udstedelsen er afhængig af køretøjets indregistreringsdato, energimærkning og emissionsmængde. EURO normen hænger som udgangspunkt sammen med første indregistreringsdato. EURO normen står i de fleste tilfælde på bilens registreringsattest. Se mere på Motorregister.skat.dk Danske personbiler, der er indregistreret før den 1. januar 1997, kan ikke få miljømærket.
Crit’Air Kategori Personbiler
crit air 0 groen Brint- og eldrevne køretøjer
crit air 1 lilla Gasdrevne køretøjer Genopladelige hybridkøretøjer Benzin EURO 5 og 6. Første indregistrering fra d. 01.01.2011
 crit air 2 gul Diesel EURO 5 og 6. Første indregistrering fra d. 01.01.2011 Benzin Euro 4. Første indregistrering fra d. 01.01.2006 til d. 31.12.2010
 crit air 3 orange Diesel EURO 4. Første indregistrering fra d. 01.01.2006 til d. 31.12.2010 Benzin EURO 2 og 3. Første indregistrering fra d. 01.01.1997 til d. 31.12.2005
 crit air 4 bordeaux Diesel EURO 3. Første indregistrering fra d. 01.01.2001 til d. 31.12.2005
 crit air 5 graa Diesel EURO 2. Første indregistrering fra d. 01.01.1997 til d. 31.12.2000
Ingen Crit’Air Diesel EURO 1 og tidligere. Første indregistrering fra d. 01.01.1996 Benzin EURO 1 og tidligere. Første indregistrering før d. 31.12.1996

Praktiske oplysninger om franske miljøzonemærker

Hvor længe er miljøzonemærket gyldigt?

De franske miljømærker, som udstedes, er gyldige i hele køretøjets levetid, så længe køretøjet har samme registreringsnummer, som miljømærket er udstedt til. Skifter du forruden i køretøjet, skal du desværre købe et nyt mærkat. Reglen gælder for alle – også udenlandske køretøjer.

De franske miljømærker kan kun bestilles online, og vi anbefaler, at man benytter den officielle franske hjemmeside. Det er ikke muligt at købe franske miljømærker i Danmark, og det er heller ikke muligt at købe dem, når man er kommet til Frankrig. 

Et fransk miljøzonemærke koster 4,80 euro inkl. forsendelse. Leveringstiden er op til 30 dage, så bestil i god tid. Ordrebekræftelsen kan dog i mellemtiden bruges som dokumentation.

Bestil dit franske miljøzonemærke på den officielle franske hjemmeside (på engelsk)

BESTIL MILJØZONEMÆRKE

Der kommer løbende nye franske byområder til miljømærkeordningen, og vi vil løbende forsøge at opdatere nedenstående liste med nye byområder, som forventes at blive tilsluttet i de kommende år. Er du i tvivl om, hvor der på rejsetidspunktet er miljøzoner, så gå ind på sca.france.fr som løbende opdateres.

Tyske miljøzonemærker

Går turen til Tyskland? I mere end 80 tyske storbyer har man indført miljøzoner. Det betyder, at man kun må køre i disse byområder, hvis ens bil opfylder en række krav med hensyn til forurening.

Vi er i fuld gang med at udgive vores nye hjemmeside. Det betyder, at du kan opleve forstyrrelser under dit besøg. Vores online booking er ikke berørt, så du kan booke tid til dit syn i vores webbooking.

Vi glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside.