National Individuel Godkendelse dækker over indregistrering af køretøjer uden et dækkende COC dokument, typisk på grund af lokale opbygninger.
Som Danmarks største kæde af synshaller har vi sat turbo på opkvalificering af personale og melder klar til at håndtere de nye digitale krav fra Færdselsstyrelsen i 39 synshaller.
Den 1. juli 2026 markerer en skæringsdato for den danske transportbranche. Her udløber overgangsperioden for de nye NIV-regler (National Individuel Godkendelse), som er udviklet af Færdselsstyrelsen på baggrund af EU-forordning 2018/858.
Tidligere var godkendelse af etapeopbyggede køretøjer, f.eks. et bart chassis, der får monteret køleanlæg, sider og bund, en proces præget af papirer og fysiske dokumentmapper. Med det nye NIV-system bliver processen fuldt digital og ensartet på tværs af EU.
For at kunne løfte opgaven har Applus+ ansat ekstra personale og gennemført et omfattende uddannelsesprogram for udvalgte synsmedarbejdere. Særligt fokus har været på de såkaldte Kategori 4-haller, som er godkendt til de tungeste køretøjer og typisk udstyret med en grav frem for lift – en nødvendighed for mange af de store opbygninger.
NIV-kontrol og NIV-efterkontrol kan foretages i de fleste Applus+ synshaller, der modtager lastbiler. Find en synshal nær dig.
Der skal altid bookes tid til en NIV-kontrol. Det anbefales at booke nogle dage inden, så vores synsmedarbejdere har tid til at gennemgå de uploadede data inden fremmødet i synshallen.
Bestil tid til NIV-kontrol eller NIV-efterkontrol i vores online booking under ‘Book syn’ og ‘Ukendt nummerplade’ og vælg ydelsen ‘NIV Kontrol’.