Applus+ Bilsyn kan godkende og udstede certifikater, DyreAttest, til vejtransportmidler, f.eks. trailere, der bruges til dyretransport.
Hvis du transporterer pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk, skal du være opmærksom på, om transporten er omfattet af transportforordningens regler. Den enkelte transport er omfattet, hvis den finder sted i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Transporterer du levende dyr (pattedyr, fugle, krybdyr, padder eller fisk) over 8 timer skal køretøjet altid godkendes til dyretransport.
Hvis du transporterer dyr under otte timer og transporten foregår i Danmark, skal du have godkendt dit køretøj til korte transporter, når du transporterer heste, kvæg, svin på 40 kg og derover, geder og får.
Første godkendelse af køretøjer til transport af dyr kan kun ske samtidig med et registreringssyn.
Vær opmærksom på, om transporten af dyr sker i forbindelse med økonomisk virksomhed. Transporten er som udgangspunkt omfattet af økonomisk virksomhed, hvis:
• der i forbindelse med transporten udveksles penge, tjenesteydelser eller varer, eller
• transporten direkte eller indirekte medfører eller har til formål at indbringe et udbytte.
Økonomisk virksomhed er ikke nærmere defineret i transportforordningen.
Du skal kun leve op til de helt generelle regler om transport, hvis du er selvkører. Der er som udgangspunkt ikke krav om autorisation eller godkendelse af køretøj til dyretransport.
Du er selvkører, hvis du transporterer dine egne dyr (f.eks. kvæg) i egne transportmidler. Som selvkører er man underlagt specifikke regler fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, typisk ved kortere transporter (under 50 km).
Fortolkningen af reglerne kan variere i forskellige lande, ligesom der kan være særlige nationale regler. Skal du transportere dyr i andre lande, er det derfor vigtigt på forhånd at undersøge, hvilke regler og fortolkninger der gælder i de aktuelle lande.
Bemærk: Reglerne kan være komplekse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din transport falder under økonomisk virksomhed, bør du kontakte Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for afklaring.
Priser på DyreAttesten afhænger af køretøjets vægt:
Du kan bestille tid til en DyreAttest ved at udfylde kontaktformularen under ‘Kontakt os‘, så hjælper vi dig med at booke tid.