Undgå bøder - få testet om din motorcykel larmer!

Vil du gerne undgå, at få en bøde fordi din motorcykel larmer for meget? Motorcykler er omfattet af reglerne om periodiske syn. Folketinget har vedtaget, at EU-reglerne skal implementeres med stikprøvekontrol ved vejsiden frem for, at alle motorcykler skal til syn. Dermed sikrer man også, at motorcykler med ulovlig og larmende udstødning får lovligt udstyr før synet.

Hvorfor en MC - UdstødningsAttest?

Applus+ Bilsyns udstødningsattest til motorcykler hjælper med, at støjmåle din motorcykels udstødning, som derved hjælper dig med, at finde ud af om din motorcykel larmer for meget.

Du får det hele dokumenteret, så du kan fremvise det til politiet, ved eventuelt stop og kontrol.

Det er et kendt problem, at der kommer unødig støj fra motorcykler, som ofte skyldes, at motorcyklen er udstyret med en ulovlig udstødning. Det opleves for mange som generende, når motorcykler larmer mere end tilladt.

Loven, som trådte i kraft den 1. januar 2022, giver derfor Færdselsstyrelsen adgang til at foretage vejsidekontroller af motorcyklers tekniske stand, og om de støjer for meget, som en effektiv alternativ trafikforanstaltning til periodiske syn.

Færdselsstyrelsen vil undersøge, om motorcykler overholder de gældende støjkrav og krav til den tekniske stand. I dag gælder der forskellige støjkrav afhængigt af alderen og typen af motorcyklen, som f.eks. veteranmotorcykler.

Hvem kan få udført en MC - UdstødningsAttest?

Hos Applus+ Bilsyn tilbyder vi kun støjmåling af E-godkendte motorcykler, som er registreret første gang efter maj 1999. 

Hvad sker der hvis min MC larmer?

Det fremgår af færdselslovens § 118, stk. 8, at det anses for en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af en bøde, når en motorcykel larmer mere end tilladt. I bemærkningerne til færdselslovens § 118, stk. 8 fremgår det, at retningslinjerne for straffastsættelsen er en bøde på 2.500 kr. for førstegangstilfælde. Herefter stiger bødestørrelsen:

1. gang: 2.500 kr.
2. gang: 5.500 kr.
3. gang: 8.000 kr.
4. gang: 11.500 kr.
5. gang: 14.500 kr.
6. gang: 17.500 kr.

Hvad koster en MC UdstødningsAttest?

MC – UdstødningsAttesten koster 440 kr. og tager ca. 20 minutter. Foretages attesten ved syn af ens motorcykel koster det samlet 660 kr. og tager ca. 30 minutter.

Du kan altid finde priser på alle typer af test af køretøjer, som din nærmeste Applus+ Bilsyn tilbyder.

Vi anbefaler, at du bestiller tid til MC UdstødningsAttest.

OBS: Snestorm kan påvirke åbningstider

Har du bestilt tid til syn tors- eller fredag? DMI varsler snestorm i den sydlige del af Danmark. Det kan påvirke åbningstiderne i berørte synshaller. Se aktuel info under den enkelte synshal.

Hvis du er forhindret i at møde op til den bestilte tid, kan du ændre tiden i vores online booking.

Vi glæder os til at se dig til syn snarest.