Jyske Bank: Benzinprisen vender tilbage til 17 kr.

Jyske Bank: Benzinprisen vender tilbage til 17 kr.
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

 
 

 

- Prisen på benzin og diesel forventes at stige cirka 20 procent frem mod maj næste år, vurderer Jyske Bank. Applus+ Bilsyn regner med, at bilister igen vil reducere deres kørsel for at spare på omkostningerne.

Lavere hastigheder på motorvejen og frem med cyklen.

Krigsudbruddet i Ukraine medførte sidste år rekordhøje priser på brændstof, hvilket fik danskerne til at ændre på deres transportvaner.

Benzin til 17 kr. literen
Nu peger Jyske Bank på, at olien formentlig vil stige med omkring 20% frem mod maj næste år, og de vil få priserne på benzin og diesel til at gå tilsvarende op.

- Dermed kommer vi til at teste sidste års høje prisniveauer, og det er ikke usandsynligt, at f.eks. prisen på en liter benzin kommer i nærheden af 17 kroner næste år, forklarer oliestrateg, Jan Bylov fra Jyske Bank.

Ifølge Jyske Bank, der netop har publiceret en ny prognose for olieprisen, skyldes de stigende oliepriser og dermed brændstofpriser ikke voksende efterspørgsel, men derimod et stadig mere snævert olieudbud, drevet af især OPEC.

Vælger præsident Putin samtidig at skære i Ruslands olieproduktion, vil det drive olie- og brændstofpriserne yderligere op, lyder det fra Jyske Bank.

Applus+ Bilsyn: Bilister er klar til at spare
Spørgsmålet er, hvordan nye prisstigninger på benzin og diesel kommer til at påvirke bilisternes privatforbrug og kørsel.

 

Det har Applus+ Bilsyn en klar vurdering af.

- Sidste år gennemførte vi en undersøgelse i maj blandt 1.305 bilister, der viste, at mere end hver anden bilist satte farten ned på motorvejen for at spare på brændstoffet. I november spurgte vi 1.182 bilister, og her svarede hver anden, at de kørte mindre end tidligere for at reducere brændstofomkostningerne. I 2022 var der formentlig en større privat økonomisk usikkerhed blandt danskerne end i dag, men nu ved de, hvor nemt det er at cykle eller køre med offentlig transport. Det vil få en effekt, hvis priserne stiger, fortæller John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus+ Bilsyn.

Tre råd til at reducere brændstofforbruget
En liter oktan 95 og diesel ligger i øjeblikket på hhv. 14,59 og 13,19 kr. hos Q8. Vil du holde dine brændstofudgifter nede, så følg Applus+ Bilsyns tre vigtigste råd.

1. Kør Brændstoføkonomisk: At tilpasse din kørestil for at opnå bedre brændstoføkonomi kan have en betydelig indvirkning på din pung og miljøet. Undgå hurtige accelerationer og hårde opbremsninger, da dette kan øge brændstofforbruget markant. Hold en jævn hastighed på motorvejen og udnyt cruisecontrol-funktionen, hvis din bil har en. Undgå unødig tomgang, da det kan resultere i unødvendigt brændstofforbrug. Planlæg dine ruter for at undgå trafikkøer og skabe mere effektiv kørsel.

2. Fast vedligeholdelse: En velfungerende bil har en bedre brændstoføkonomi. Sørg for at følge bilproducentens anbefalinger til en regelmæssig vedligeholdelse, herunder olieskift, luftfilterudskiftning og tændrørsskift. Hold dækkene korrekt pumpet, da lavt dæktryk kan resultere i øget rullemodstand og dårligere brændstofeffektivitet. Tjek også for eventuelle lækager og fejl i brændstofsystemet, da disse påvirker brændstofforbruget negativt.

3. Aerodynamik: Ekstra vægt og dårlig aerodynamik kan øge brændstofforbruget. Fjern derfor overflødige genstande fra din bil, skip evt. tagboks eller cykelstativ, da disse øger luftmodstanden.
Kilde: Applus+ Bilsyn

Related links