MC - Udstødningsattest
MC-udstødning
MC - Udstødningsattest
Undgå at få en bøde, få undersøgt om din motorcykel larmer!
Hvorfor en MC - UdstødningsAttest?
Vil du også gerne undgå, at få en kedelig bøde fordi din motorcykel larmer for meget? Så har vi løsningen for dig!
Fra den 1. januar 2022 er motorcykler omfattet af reglerne om periodiske syn efter periodesynsdirektivet.
Folketinget har netop vedtaget, at EU-reglerne skal implementeres med stikprøvekontrol ved vejsiden frem for, at alle motorcykler skal til syn. Dermed sikrer man også, at motorcykler med ulovlig og larmende udstødning får lovligt udstyr før synet.
Applus Bilsyns udstødningsattest til motorcykler hjælper nemlig med, at støjmåle din motorcykels udstødning, som derved hjælpe dig med, at finde ud af om din motorcykel larmer for meget eller ej.
Du får det hele dokumenteret, så du kan fremvise det til politiet, ved eventuelt stop og kontrol.
Det er et kendt problem, at der kommer unødig støj fra motorcykler, som ofte skyldes, at motorcyklen er udstyret med en ulovlig udstødning. Det opleves for mange som enormt generende, når motorcykler larmer mere end tilladt.
Loven, som træder i kraft den 1. januar 2022, giver derfor Færdselsstyrelsen adgang til at foretage vejsidekontroller af motorcyklers tekniske stand, og om de støjer for meget, som en effektiv alternativ trafikforanstaltning til periodiske syn.
Færdselsstyrelsen vil undersøge, om motorcyklen overholder de gældende støjkrav og krav til den tekniske stand. Der gælder i dag forskellige støjkrav afhængigt af alderen og typen af motorcyklen, som f.eks. veteranmotorcykler, og det vil stadig være tilfældet.
Hvem kan få udført en MC - UdstødningsAttest?
Hos Applus Bilsyn tilbyder vi kun støjmåling af E-godkendte motorcykler, som er registreret 1. gang efter maj 1999.
Fakta
Det fremgår af færdselslovens § 118, stk. 8, at det anses for en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af en bøde, når en motorcykel larmer mere end tilladt. I bemærkningerne til færdselslovens § 118, stk. 8 fremgår det, at retningslinjerne for straffastsættelsen er en bøde på 2.500 kr. for førstegangstilfælde. Herefter stiger bødestørrelsen:
1. gang: 2.500 kr.
2. gang: 5.500 kr.
3. gang: 8.000 kr.
4. gang: 11.500 kr.
5. gang: 14.500 kr.
6. gang: 17.500 kr.
Tid og Pris
MC - UdstødningsAttesten koster 440 kr. og tager ca. 20 minutter.
Foretages kontrollen ifb. med et syn af ens motorcykel koster det samlet 660,- og tager 30 min.
Bestil tid til UdstødningsAttest